Velvære

Skonhed3 1600x 1

Giv dit ansigt kærlighed

Hjemmelavede ansigtsmasker kan være mirakelmagere for dig og din hud. For mens du behandler uren, stresset, trist eller tør hud, giver du også dig selv mulighed for at tage et velfortjent pause i velværenes tegn.

Selvforkælende masker

Ansigtsmasker er en måde at vise kærlighed til dig selv på. det kan være den bedste vej til smuk hud, men det er også vejen til rolige stunder og tid til dig selv. Mellem praktiske gøremål, børn og opgaver på arbejdet kan det nemlig være nødvendigt at slappe af og forkæle sig selv. Og det behøver ikke at være besværligt. Du kan lave et hav af hjemmelavede og bæredygtige masker ved at bruge de ingredienser, du allerede har i dit køleskab eller i frugtskålen. 

Vidste du at ...

både honing og kamilleblomst har antiinflammatoriske og antiseptiske egenskaber, som dræber bakterier og fremmer sund og glad hud?

Hvornår skal du bruge hvad?

Mudder- og lermasker er ideelle, hvis du har fedtet hud. 

Fugtmasker nærer huden i dybden, giver fugt og reducerer de fine linjer i ansigtet.

Skrubbemasker fjerner døde hudceller og giver huden fornyet glød.

Peel-off masker trækker urenheder ud af huden.

Sheet-masker fås i forskellige udgaver og kan både renser, tilføre fugt, give antioxidanter med mere. 

Lav din egen ansigtsmaske

Denne rensende maske indeholder ingredienser, der både virker udrensende, fugtgivende og plejende.

1. Du skal bruge 1 banan, 2 spsk. varm kamillete, 15 g gær, 1 æggeblomme og 1 spsk. honning.

2. Opløs gæren i kamilleteen, tilsæt honning, den moste banan og til sidst æggeblommen, inden du pisker det hele til en ensartet masse.

3. Påfør masken med cirkulære og bløde bevægelser til hele ansigtet, og lad det sidde i 5-10 minutter.

4. Skyl ansigtet med lunkent vand, og slut gerne af med at smøre huden med en god fugtighedscreme.